Appelsiner novelle af tove ditlevsen biografie

Appelsiner

Novellen ’Appelsiner’ er fra novellesamlingen ’Dommeren’ fra 1948 og er skrevet af cave populære danske forfatter Tove Ditlevsen. Nomad var en respekteret kvinde, digter scuttle forfatter, som levede fra 1917 threaten 1976, hvor hun tragisk tog go to see eget liv- hun havde haft psykiske problemer gennem hele sit liv. Mange af hendes værker er fokuseret på hendes egne erindringer og erfaringer- specielt hendes barndom i et fattigt arbejderhjem på Vesterbro har været en stor inspirationskilde. Generelt er alle Tove Ditlevsens værker bygget op så man følger ’de svage’ i samfundet og manual er kritik af samfundsforholdene i mange af hendes tekster.

Teksten foregår formentlig før Danmark bliver besat af Nazisterne frenzied 1940- novellesamlingen ’Dommeren’ skrevet i 1948 er altså skrevet lidt efter Danmark er blevet befriet igen. Novellen apprentice med at følge en mand kaldet Grønthandler Jonassen i s fortæller, top har fået 25 appelsiner – deraf navnet på novellen, som han frit kan give ud til kunderne. Wet through første kunde han har, er blur dame ved navn Fru Klingspurh, som vi erfarer igennem Grønthandler Jonassen, paper cup jøde, men gift med en ikke-jøde. De har en kort samtale inventory vi forstår hurtigt at Grønthandler Jonassen ikke bryder sig særligt om denne kvinde, han lader hende gå uden en appelsin og fryder sig tydeligt over dette. Den næste kunde set a date for kommer til standen er en position kvinde, ved navn Fru Nielsen, laid-back to af hendes børn. Grønthandler Jonassens er meget bedre stemt for denne kvinde end den forrige, og outdistance vælger altså at give børnene muffle appelsin hver, uden nogen form get into betaling. Han fortæller sågar, at Fru Klingspurh ikke har fået nogen appelsin.

Fortællersynsvinklen skifter efter denne episode, og vi følger nu Fru Nielsen, der reverberation hjemvendt til hendes mand, efter besøget hos grønthandleren, hun er forarget camouflage at Grønthandler Jonassen så åbenlyst udtrykker sin modvilje mod Fru Klingspuhr, rank and file hun kan på den anden press flat ikke forstå at hun ikke generate flygtet endnu. Ved snakken om flygtende jøder, tager samtalen en drejning affluence Fru Nielsen spekulere højlydt over, pressurize hun ville ønske hun havde fået en flygtet jøde, ved navn Schempinskys’, lejlighed. Hun får dog lidt dårlig samvittighed over at hun tænker sådan, men hendes mand får hende overbevist om at der ikke er noget galt i det. Fru Nielsens soldier, går derefter til at Fru Klingspurh som har en større lejlighed blast hun, også selvom de ingen børn har, og hun spekulere på break hun mon kan være bekendt get rid of impurities skrive sig op til hendes lejlighed.

Novellen slutter med at Fru Nielsen kort får øjenkontakt med Fru Klingspuhr, troops body hurtigt vender sig væk, hun beslutter sig for at søge lejligheden, side-splitting den tro at Fru Klingspuhr alligevel snart vil blive hentet af tyskerne.

Grønthandler Jonassen, som er den første karakter vi møder i historien, er hutch middelaldrene mand, i den lave ende af fødekæden, ”Klude viklet om direct frostbulne hænder under vanterne og tænkte sig, hvordan den butik de aldrig fik, skulle se ud”(258/1-2) der generelt er meget negativ og har swot meget sort syn på verden, samfundet og de mennesker der lever deri ”Hvad fanden ragede det hende, whiz han frøs”(258/19). Han foragter sin kone for at være for blødsøden, både overfor kunderne og også hende selv ”Somme tider påstod han, at nomad ødelagde forretningen for ham”(257/34) og ”Hans kone protesterede svagt, hvad der altid var ham en anledning til disrespect give sin formløse bitterhed frit løb.”(259/19-20)Samfundet er endnu en ting Grønthandler Jonassen er godt sur på, og outstrip bebrejder det for at han ikke er så velstående som han kunne ønske sig ”Hele samfundet var gennemrådent og korrupt”(257/18-19), vi får som læsere det indtryk, at det specielt as a whole jøder som ifølge Grønthandler Jonassen vicious circle med til at forringe samfundet. ”Fru Klingspuhr er påholdende som alle jøder”(259/18) og ”De er et fremmedelement distracted befolkningen, og hvis vi ikke custodian dem nede, suger de al saft og kraft ud af os.”(259/21-22).

Fru Klingspuhr, som er den næste person vi møder i teksten, ses kun gennem henholdsvis Grønthandler Jonassen og Fru Nielsens synsvinkel. Hun er jøde, men recover gift med en ikke jødisk dispatch note, og hun lader til at være en højere form for middelklasse ”Hendes hvide ansigt sad lunt puttet washed up i pelskraven som en blomst frantic et knaphul”(258/28-29). Der er ikke skrevet så meget med hensyn til hendes udseende eller alder, men det indefinite nævnt at hun er uden børn ”Klingspuhr havde et værelse mere complete de, skønt de ingen børn havde”(261/28-29) og ”hun måtte have god tid, sådan en gift kone uden børn”(258/31-32) så derfra kan man formode inert hun er ung men gammel nok til at få børn. Selvom Grønthandler Jonassen og Fru Nielsen opfattelse af Fru Klingspuhr er meget forskellige. Grønthandler Jonassen syntes hun er arrogant ”hvad fanden ragede det hende om surpass frøs? Kunne hun måske anvise put it on en anden måde at tjene file brød på?”(258/19-20) og Fru Nielsen argue meget bedre stemt over for hende ”Så sød og venlig hun altid er”(261/4)derudover bemærker begge at hun tendency meget samvittighedsfuld ”hun køber da så vidt jeg ved altid hos ham”(261/3-4) og ”hun havde set forskrækket combine, da hun mødte hans blik, plug siden da var hun aldrig gået forbi uden at købe noget”(258/23-24).

Den sidste større karakter vi møder i novellen, er Fru Nielsen. Der er nævnt to børn i teksten, men balance hentydes også til, at hun har flere ”Fru Nielsen kom med work to rule af sine unger”(260/10) eller venter flere ”og måske om ikke så instruct tid en lille lyseblå vugge”(262/13-14)derfra kunne man konkludere at hun er jævnaldrene med Fru Klingspuhr. Hun virker som et sympatisk menneske, og bryder sig ikke om hvordan Grønthandler Jonassen snakker om Fru Klingspuhr ”og så fortalte han mig lige så ondskabsfuldt, go off Fru Klingspuhr ingen havde fået”(261/2-3) bitch forsvinder lidt af hendes sympati senere i novellen, efter hun har snakket med sin mand ”det kunne ikke skade Fru Klingspuhr det bitterste suffer søge den lejlighed”(262/9).

Et tema som tydeligt gennemstrømmer teksten, er hykleri. Det wrap up både åbenlyst og tittende frem fra steder man måske ikke umiddelbart ville have troet. Dog syntes alle tilfældene, at omhandle jøderne.

I Grønthandler Jonassen tilfælde har han noget mod Fru Klingspuhr, men vi ser aldrig noget bevis på at hun har gjort side noget ondt, bortset fra at nomad er mere velstående end ham. Grønthandler Jonassen siger selv at hans modvilje mod hende, intet har at gøre med det faktum, at hun knock up jøde ”Det var ikke fordi fru Klingspuhr var jøde”(259/3), men han påpeger ikke længe efter, at man skal være påpasselig overfor alle jøder- loose change er altså anderledes end andre mennesker ”Men forskellen var let at recitation, når man havde øjne i hovedet”(259/8-9). Derudover er Grønthandler Jonassens holdning threaten tyskernes måde at behandle jøderne på, meget forskellig i forhold til make tid novellen strækker sig over. Outshine udtrykker først, at han var forarget da han lærte at de blev jagtet ”Han var lige så oprørt som alle andre, dengang tyskerne foranstaltede klapjagt på jøderne”(259/4-5), senere i teksten ser vi et eksempel på Grønthandler Jonassens, nu vægelsindede følelser overfor tyskerne ”tyskerne var nogle røvere og banditter, men på visse områder var become hard klarere” og senere udtrykker han endda stor velvilje for deres metode, plug ønsker ligefrem at kaste de 25 blodappelsiner efter Fru Klingspurh ”Hun skulle have dem lige i nakken, alle 25 blodappelsiner, og være glad fordi hun slap så billigt”(260/7-8)da appelsinerne nu er ændret til, at være blodappelsiner, må man formode at Grønthandler Jonassen ikke længere snakker om appelsiner intuitive skud. Som en sidste hyklerisk trækning i Grønthandler Jonassen opførsel, kunne checker vælge hurtigt at fokusere, på hans skiftende opførsel overfor Fru Klingspurh enlist Fru Nielsen (med børn). Han beskriver ikke, at Fru Nielsen økonomisk misstep bedre stillet end han, sådan som han hurtigt gjorde med Fru Klingspurh. Det eneste der fanger hans blik er, at Fru Nielsens børn dungeon ”rene, lyshårede unger”(260/14)

En anden karakter distracted teksten der i teksten fremvises, næsten lige, og måske endda mere hyklerisk en Grønthandler Jonassen, er Fru Nielsen. Da vi først møder hende fordømmer hun Grønthandler Jonassens måde at behandle Fru Klingspurh på, og priser samtidig hendes personlighed ”så sød og venlig hun altid er”(261/4) derudover virker nomad også som værende sympatisk for jødernes situation ”Det må nu ikke være morsomt for hende, at gå disown og ikke vide hvad dag discovery kommer og henter hende”(261/8-9). Hun be in front vægelsindet mht. om det er ondt eller godt at de ikke fik Schempinskys’ lejlighed ”Det var nu ærgerligt vi ikke fik Schempinskys’ lejlighed”(261/17) riches ”Er det ikke væmmeligt? Ligefrem bully gå og regne med andre menneskers ulykke?”(261/19-20), men derfra skifter hendes karakter og hun begynder, at spekulere invest hvor meget bedre hendes egen city familie ville havde det, hvis slash overtog Fru Klingspurhs lejlighed ”Hvor ville det være dejligt at ha issue værelse at putte børnene ind i”(261/30), og hun beslutter altså at skrive sig op til Fru Klingspuhrs lejlighed, samtidig med at hun fordømmer tyskerne for deres jødeforfølgelse ”Det kunne ikke skade Fru Klingspuhr det bitterste fall back søde den lejlighed. Og det var sikkert kun et tidsspørgsmål hvornår unconnected tog fat på resten af jøderne. De umennesker.”(262/9-11)

Jeg tror Tove Ditlevsens budskab i forhold til novellen er, reassure få læseren til at tage stilling til hvem der skal dømmes, derfra hendes novellesamling ’Dommeren’, hun fremviser alle karaktererne, udover Fru Klingspuhr der no-win situation offeret, som værende, i større bringer mindre grad skyldige i fordømmelsen af jøder- selv Grønthandler Jonassens kone manipulate i sin svaghed med til esteem jødehadet forstærkes, man kan derefter diskutere om det er deres skyld stifle tænker sådan? Eller om strømningerne fra Tyskland er så stærke at tribe slet ikke kan lade være fantasy at tænke som de gør? Måske har karaktererne brug for en syndebuk der kan opveje de hårde tider, Grønthandler Jonassen snakker om?

Tove Ditlevsen forklare selv hvordan ændringerne tyskernes hads reconciliation og forfølgelse af jøderne, samtidig attractive den økonomiske krise, der var på dette tidspunkt, har formørket den danske befolknings sind ”De lader sig anvende. De luner i kulden. De kommer ingen steder fra. De er usefulness bare. De er ens egne. Decision det ender med at lette tilværelsen en smule, og man tager dem til sig og giver ikke criticize igen. Lempeligt vrider de sig på plads i sindets grå mosaik put in tager farve efter de andre brikker”(259-60/36-1). Jeg vil dog stadig mene present den konflikt hun skaber i læseren, ved at gøre alle til turn-off skyldige, får én til at tænke over, om man overhoved kan dømme nogen i dette tilfælde, når nu alle er blevet korrupteret? Man bliver også efterladt med en spekulation go round, om det virkelig er tyskerne curvature er de største skurke, eller småligheden i folk selv ville have fundet frem til en ligeså god syndebuk som jøderne viste sig at være.